Bands og solister 2018

Se tidsplanen for musikprogrammet 2018

Anders Malta Kvartet

Scene: Nybolig Jazzscene, kl. 14.00

Anders Malta Kvartet spiller originalmusik komponeret i neobopstil. Der er hentet inspiration fra Joe Henderson, Woody Shaw og Freddie Hubbard. Kvarteten Består af nogle af de hårdest swingende drenge fra den københavnske jazzscene!

Anders Malta: trompet
Rasmus Sørensen: piano
Rune Fog: bas 
David Besiakov: Trommer

Anton Westerlin

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 19.40

Antons musikalske univers består af optimistiske og legende popmelodier der møder hudløst ærlige og selvironiske tekster. Hverdagen møder dansegulvet!

Lyt til musikken

Athina

Scene: Boutique Lize, kl. 18.45

Athina kalder sin musik for ambivalent elektronisk pop. Hendes melankolske tekster er indlullet i et drømmende univers af atmosfæriske toner. Den legende vokal strækker sig fra den dybeste maskuline bund til lyse feminine højder. På scenen er Athina dybt nærværende, og hendes energiladende figur danser selvsikkert til det skæve tempo, mens hun kaster sit karakteristiske store krøllede hår fra side til side. Hendes poetiske sangskrivning skaber en magisk nærkontakt, der starter på scenen og rodfæster sig i publikum.

Lyt til musikken

Askestorm

Scene: MUVE scenen - Enghave Plads, kl. 12.40

Hej. Vi er to drenge, der lige har udgivet vores første single "The Key" via pladeselskabet Popgun Records. Sangen ligger på Spotify og Itunes mm.

https://open.spotify.com/track/5cEn3q7yNuJWqcjLCTnFrq?si=wOBcRz_qSm-R8cb2J5mFlQ

Lyt til musikken

Blaagaard Kammerkor

Scene: Krist Kirken, kl. 14.00

Mere info følger

Boundaries

Scene: Krist Kirken, kl. 21.40

Boundaries debuterede i 2017 med singlen ‘Composure’, og til trods for sin korte levetid har bandet været i rotation på P6, høstet roser fra danske radioværter og Drowned in Sound. "Du kender det måske nok – når du kommer hjem fra en koncert med et band, som du måske aldrig har hørt før – men genhører en af deres sange, og ikke bare husker den fra koncerten, men pludselig spontant kan nynne med på den. Så er der noget der fortæller, at bandet har ramt et eller andet." - Carsten Holm, P6 Beat

Lyt til musikken

BROR

Scene: Boutique Lize, kl. 17.05

I ​BRORS​ univers er ordene underfundigt få, melodierne er i absolut fokus og allerede ved første ørekast, er sangene meget nemme at holde af. Sangene er som små postkort, der er skrevet og sendt fra et støjende sted i nærheden af kærlighed.

Lyt til musikken

Christina Von Bülow

Scene: Nybolig Jazzscene, kl. 19.00

Med dette orkester kan du opleve ”von Bülow’’ i to generationer, nemlig mor og søn. Christina von Bülow har igennem snart 30 års karriere været skattet af jazzlyttere ikke mindst for sit lyriske spil og en dyb forståelse for og kærlighed til musikken, der igennem årene har ramt mangt et hjerte. Den samme begejstring for musikken har Pelle taget til sig, og har i de seneste år sat sit præg på den danske jazzscene som en både fremragende solist og stærk akkompagnatør. Der er naturligt et helt særligt musikalsk bånd mellem mor og søn, som giver en exceptionel indforståethed og intimitet til musikken. Rytmegruppen udgøres af Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer - (som også igennem dekader har haft et tæt musikalsk samarbejde både med hinanden og med Christina)  -  og med disse to sublime musikere til at fuldende kvartetten er der lagt op til en varm aften med jazz på højeste niveau.

Christina von Bülow – altsax
Pelle von Bülow – guitar
Matthias Petri – bas
Frands Rifbjerg - trommer

Lyt til musikken

Corporate Sluts

Scene: Krist Kirken, kl. 16.40

Corporate Sluts er 2010’ernes modstand mod det konforme hamsterhjul. Siden 2012 har Corporate Sluts arbejdet med meningsløsheden. I jobbet. I parcelhuskvarteret. I den konstruktion vi kalder samfundet. Vi bruger Cali-punk bevægelsen som melodisk afsæt for at sætte strøm til vreden, til afmagten, og til de store spørgsmål. Vi elsker diversiteten og skriver og udtrykker os om alt fra politikerlede og misforstået racisme-debat over italienske bilers skrøbelighed til hjertesorg.

Lyt til musikken

Daniel Schulz

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 17.00

Daniel Schul har på kort tid vist sig, at være en kommende popsensation. Med mere end 13 mio. streams på sin debut single "Turn Back Time", samt flere uger på den danske top 50 på Spotify og Yousee Musik, så er Daniel Schulz en artist man skal holde øje med.

Lyt til musikken

Dóttir

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 18.00

Dóttir er en upcoming, dansk-færøsk musiker, som med sit eksperimenterende, mytiske kendetegn har gjort sig bemærket på den alternative rockscene. Lydbilledet er et bjerglandskab der tager lytteren på en dynamisk rejse mod nord af forunderlige og uventede veje. Musikken kan overordnet beskrives som alternativ nordisk rock og bevæger sig mellem intime og kraftfulde passager i et mystisk, fængende og melankolsk univers.

 

Lyt til musikken

Fars Rum

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 21.20

Fars Rum består af de 2 vokalister Jumelo & HejMahn, der synger, rapper og toaster over musikalske orgier af sitrende guitar, brummende bas, sprød saxofon og medrivende rytmer. 
Et uhøjtideligt univers af løssluppenhed og positiv energi, der efterlader dig med ømme dansestænger og et stort smil på læben foruden en insisterende kilden i underlivet.

Lyt til musikken

Fire på Stribe

Scene: Boutique Lize, kl. 16.15

Fire På Stribe's kompositioner er som små soundtracks til danskernes liv. Fængende popfortællinger om særlige øjeblikke, de fleste af os kender til.

Lyt til musikken

Frida Jacobi

Scene: Boutique Lize, kl. 17.55

Frida Jacobis sange er små poetiske livs-glimt fra hverdagen: Om at kende et andet menneske ned i mindste detalje - deres længsler og lille knop på kinden - om livets udsyn og blindgyder, dødens pludselige virkelighed - og om at være dansker i solskin! Det store bindes sammen med det små i sangene på dansk, som bakkes levende op af Lucas Forchhammer på klaver og Mia Maja Holst Manstrup på backing-vocal.

Lyt til musikken

Galsterei

Scene: BEAT Café, kl. 18.10

Galsterei er et halvgammelt tysk ord, der stammer fra helgammelt nordisk 'galdr'. Det dækker over noget syngende hekseri, der f.eks. skulle kunne lette svære fødsler, gøre nogen vanvittig, sænke fjerne skibe og afgøre kriges udfald. Odin var kendt som Galstrens Fader, og han kendte 18 forskellige galstre! Galsterei er også Steffen Galster, der leger med sine sange, sin stemme og mandolaerne Nelson og Elvis.

Lyt til musikken

Heidi Lindahl

Scene: BEAT cafe, kl. 15.45

Heidi Lindahl har sine rødder i folk/country genren. Med en melankolsk klang og tekster der kredser omkring sindstemninger, svigt og afsked, bedrag og selvbedrag, åbne landskaber, snoede veje og lukkede rum, tager hun lytteren på en meget fin og stemningsfuld rejse. Heidi har spillet solo og i forskellige konstellationer de sidste 14 år og arbejder pt på en EP der forventes at komme ud i sommeren 2018.

 

Lyt til musikken

Holm Beck

Scene: Krist Kirken, kl. 20.00

Holm Beck er en dansk rapper og producer, der med sin musik eksperimenterer med at bryde grænser i dansk rap - både hvad angår beats, tekster og flow. Musikken er elektronisk med hårdtslående synthesizers, rungende basser og aggressive trommer, og tekstuniverset kredser sig om oplevede øjeblikke, tankestrømme og egen position i verden og samfundet. Lyrikken bliver leveret med originale flows fra en helt anden dimension.

Lyt til musikken

Hot Club Gypsy Jazz

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 13.00

Hot Club Gypsy Jazz – 3 guitarer, violin og bas, følger lige i fodsporene på Django, Grapelli, Paul Vidal m.fl. Musikken swinger, så det er svært at sidde stille!! 

Jeppe Christiansen, Sebastian Faarborg og Peter Bjørn Rasmussen spiller guitar, Maria von Spreckelsen violin, Thomas Schauser bas

Jam session

Scene: Nybolig Jazzscene, kl. 20.00

 

Jonas Menke

Scene: Boutique Lize, kl. 21.15

Jonas F. Menke spiller singer/songwriter-pop. Sangene er catchy og relaterbare kærlighedssange, som får dig til at glemme dine bekymringer for en kort stund. Den autentiske lyd er inspireret af kunstnere som Jason Mraz og Oasis. På scenen leverer bandet en energisk og tilstedeværende live-optræden, som inviterer publikum ind i bandets gode stemning.

 

Lyt til musikken

Kathrine Mai

Scene: Boutique Lize, kl. 15.15

Kathrine Mais lyd er autentisk og inspireret af sophisti-pop og soul, fuld af sjæl og intense følelser. Lydbilledet kombinerer organiske og elektroniske elementer fra flere genrer, som soul, pop og trap. Forsangerens vokal spænder fra dyb og somme tider spinkel, til kraftig og spækket med følelser, der sammen med musikken, fjerner publikum fra tid og rum. Hendes univers er præget af komplet ærlige og emotionelle tekster om tilværelsen, og især kærligheden, og hun efterlader publikum med noget til eftertanke.

Lyt til musikken

Lars Enggaard

Scene: BEAT cafe, kl. 19.00

Lars Enggaard har i mange år indgået i forskellige band-sammenhænge som trommeslager. Nu springer han ud som solo artist. Lyden er dyb, melankolsk og har et skrøbeligt udtryk over sig. Et univers, hvor sangene fremstår nærværende og bakkes op af lyriske skildringer af identitet og kærlighed. Musikken får tankerne til at vandre og skaber sit eget drømmende lydbillede. Med Lars ́ ærlige stemme i centrum bliver hans unikke folk-pop lyd musikalsk støttet op af bandet.

Lyt til musikken

L. T. Valentin

Scene: BEAT café, kl. 16.30

Bag aliaset L. T. Valentin gemmer sig sangskriver og troubadour Lasse Tarp, som er født og opvokset i Esbjerg. L. T. Valentin er et typisk eksempel på en outsider - og det har han det glimrende med. Sådan har landet ligget lige siden han, i én af Esbjergs forstadsområder, for første gang så dagens lys. Vestkysten har indvirkning i tekstuniverset, som er skrevet i øjenhøjde og med fokus på det svage, det skæve og det anderledes menneske. Musikken repræsenterer en gængs form for melankoli og en skepsis overfor dét samfund, der bliver stadigt mere strømlinet og helst sætter alt i kasser og bokse. 

Lyt til musikken

Marek Konarski

Scene: Nybolig jazzscene, kl. 18.00

Marek Konarski trio is an international band founded in Copenhagen. Thw band consists of 3 talented and awarded musicians from 3 different countries(Denmark, Poland, Sweden). This amazing trio plays original music and jazz standards.

Lyt til musikken

Mount Ego

Scene: Krist Kirken, kl. 17.30

Mount Ego er elektronisk rockmusik af frigjorte følelser, der i et univers af svævende guitarer, pulserende trommer og drømmende keys, fortæller historier om tragedier og kærlighed. Bandet har netop udgivet 3 nye singler YAWATS, Higher Than You og Avalanche der med en klart defineret lyd tegner et billede af en spændende livesommer.

 

Lyt til musikken

Oilly Wallace

Scene: Nybolig jazzscene, kl. 16.00

Oilly Wallace er en dansk saxofonist, født i 1996 og opvokset i København. Har spillet med en lang række danske og udlandske navne herunder Carsten Dahl, Anders Bergcrantz, Alvin Queen, Thomas Blachman, Gerard Precenser, Victor Jones, Florian Menzel, Uri Gincel, Kelvin Sholar, DR Big Band, Snorre Kirk Sekstet og Winard Harper.

Lyt til musikken

Overskæg

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 16.00

Overskæg er et mintfrisk, dansksproget underholdningsorkester, hvis poetiske, personlige og finurlige sangtekster serveres med højt humør og god sportsånd på et broget og ulmende afrofunkrockjazz underlag. Overskæg nydes på tværs af generationer. Overskæg spiller morgendagens musik - allerede i dag.

Lyt til musikken

Pelle

Scene: Krist Kirken, kl. 22.30

Pelle laver højhuspoesi blandet med møgbeskidt hiphop. Kendt fra Mcs Fight Night og gruppen Parlør, er Pelle i Juni aktuel med EP’en Overfladespænding, en mørk rejse gennem menneskelig frygt. Med sig på scenen tager han legendariske Dj Jett, så i kan forvente en Force Majeur af samfunds portrætterende rap, Freestyle og dj’ing!

 

Lyt til musikken

Película

Scene: BEAT café, kl. 17.20

Película's musik trækker på en bred vifte af inspirationskilder fra både samtidig og klassisk musik. I denne sammensmeltning på tværs ad genre og tidsperioder skabes atmosfæriske og stemningsfulde klangflader som danner baggrund til klare stærke melodier. Det samlede udtryk er et drømmende poetisk univers, hvor alt kan ske.

Lyt til musikken

Pil

Scene: Boutique Lize, kl. 20.25

Pil laver soulet melapop med dragende melankoli og nordisk nerve. Med musikken som det eneste element, hvor intet holdes tilbage, får du alle undertrykte følelser og aggressioner skudt ud over dig som konfetti fra en kanon. Pil er aktuel med EP’en “Side A” d. 25. maj 2018 med singlen “Nattely”, som har fået airplay i Vidundergrunden på P3.

 

Lyt til musikken

Powdercloud

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 20.30

PowderClouds musik er præcis som popmusik skal lyde. Omkvædene bliver hængede i øregangen, altid bakket op af et spændstigt og varieret lydunivers. Teksterne omhandler begge sider af kærligheden: knuste hjerter og de lykkelige stunder, samt både højtravene tanker og helt nære oplevelser. Med et øre ud mod verden og det andet indad, vender de tidens tendenser og spytter dem ud med deres eget twist. Deres opløftende popmusik efterlader altid et stærkt indtryk.

 

Snorre Kirk

Scene: Nybolig Jazzscene, kl. 17.00

Den unge trommeslager Snorre Kirk har i de seneste mange år været en fast gæst på de internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket som sideman med nogle af de mest prominente jazzartister fra Skandinavien, samt med internationale størrelser som Diane Schuur, Stephen Riley og Eric Reed.

Lyt til musikken

Søn

Scene: Krist Kirken, kl. 15.00

Søn er lyden af 80’er post punk-energier blandet med en nærværende, jazzet inderlighed, bundet sammen af skarpe og nutidige dansksprogede tekster. Det er sveddryppende, håndspillet og catchy, og med humor og poetisk skarphed sætter frontmand Kristoffer Jessen ord på diverse uforløste længsler; hvad enten han synger om kærlighed, porno eller uddannelsessystemet.

Lyt til musikken

Sørensen/Henriksson/Funch

Scene: Nybolig Jazzscene, kl. 15.00

Sørensen/Henriksson/Funch är en Köpenhamnsbaserad trio som spelar kända såväl som okända låtar från repertoaren skapad av dom största i den amerikanska jazzhistorien. Med inspiration från bl a Brad Mehldau Trio och Oscar Peterson Trio framför de musiken med stark autenticitet och ett oerhört sväng.

 

 

The Hail Music Committee

Scene: Krist Kirken, kl. 15.50

Daniel Shailesh har under kunstnernavnet The Hail Music Committee skabt et stemningsmættet, filmisk rockunivers, der trækker tråde fra Ennio Morricone op til Radiohead. Gribende, forførende og veludført musikalsk landskab, der på kun 12 minutter når vidt omkring og giver én smag på mere.” GFR kvitterede 5/6 stjerner for komiteens hyldest til det tvivlende menneske på debut-ep’en ‘Origins’. Nu tager Daniel Shailesh spørgsmålene med i Guds hus og der venter en spirituel og akustisk ceremoni for alle der messer med lørdag eftermiddag i Krist Kirken.

Lyt til musikken

Trine Risager Therkelsen

Scene: Boutique Lize, kl. 19.35

Trine Therkelsen spiller dansksproget originalmusik, hvor lyrikken og de storladne melodier er i fokus.Trines vokal og sangskrivning er hendes særlige kendetegn. Trine Therkelsen er en af Danmarks mest lovende sangskrivere og er en del af START2000 på Frederiksberg, der er en sammenslutning af Danmarks dygtigste nye lovende artister.

Lyt til musikken

Trismoney og venner

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 12.00

Det er efterhånden ingen hemmelighed at Trolle og Tormods Opturs show er DK’s sejeste Børneshow. De to herrer Trolle og Tormod fyrer den af i en gennemmusikalsk og forrygende koncert og beviser, at sange med seje moves og lærerigt indhold, sagtens kan præsenteres på en sjov og underholdende. Med Trolle og Tormod på el-spader er der dømt gyngende reggae med dansetrin og bevægelser, der sætter gang i kroppen på nye måder. 

Lyt til musikken

Trolle & Tormod

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 11.00

Mere info følger

Yo Means No

Scene: Krist Kirken, kl. 20.50

Yo Means No is a two man band with Hip Hop and Jazz roots. Stefan Iwan on the trumpet and Elijah on the mic, combine their different approaches to music.

 

Lyt til musikken

Zar Paulo

Scene: Krist Kirken, kl. 18.20

Det Aarhusianske ensemble, Zar Paulo, kombinerer både fortiden og fremtiden i deres musik. Med rødder i 80’ernes goth inspirerede rock og new-wave træder bandet ind i det 21.-århundrede med elektroniske lydbilleder og samples. Sangene er bygget op omkring analoge synthesizere, kantede beats og rystende bas der går lige i brystet, og inviterer lytteren ind i bandets dansksprogede og poetiske rige. Til dagligt bor de 5 medlemmer sammen på kryds og tværs. Dette tætte venskab ses tydeligt live, hvor de originale og inderlige sange leveres velspillet og knivskarpt.

Lyt til musikken

ZublimE

Scene: Krist Kirken, kl. 19.10

ZublimE er en ung dansk hip-hop-kunstner. Hans tekster er amerikansk engelske, og han er stærkt influeret af east-coast-lyden, hvilket giver ham en rå New-York kinda vibe. Musikken er selvproduceret, og ZublimEs musikalitet har rod i 10 års erfaring med klassisk klaver på højt niveau. ZublimEs tekster er en blanding mellem budskab, rim og skarp rytmeteknik, hvorfor klar artikulation og pletfri levering er centralt. Udover kølige produktioner og lyrik, har ZublimE på scenen selskab af sin DJ, DJ Zaag, der live-scratcher og rocker publikum.

Lyt til musikken

Æcho

Scene: MUVE, Enghave Plads, kl. 18.50

Mere info følger

Lyt til musikken